Skip to main content
Nobelprisen i Fysik, 1983: Stjernernes udvikling og død
#10
Astrologi møder astrofysik
En rejse gennem tid og rum
“”
Forskningen bag
Nobelprisen i Fysik, 1983: Stjernernes udvikling og død. Subrahmanyan Chandrasekhar og William A. Fowler.
I 1983 løste forskerne Subrahmanyan Chandrasekhar og William A. Fowler et af astrofysikkens helt store mysterier: Hvordan fødes, udvikler og dør stjernerne, og hvor kommer universets tunge grundstoffer fra?
I 1983 løste forskerne Subrahmanyan Chandrasekhar og William A. Fowler et af astrofysikkens helt store mysterier: Hvordan fødes, udvikler og dør stjernerne, og hvor kommer universets tunge grundstoffer fra?

Hvorfor lyser stjerner? Og hvorfor brænder nogle stille ud, mens andre kollapser i altødelæggende katastrofer. Hemmeligheden ligger i ekstreme fusionsprocesser og en evig, intens kamp mod tyngdekraften.

I en stjernes indre finder vi universets kraftigste fusionsreaktor, en gigantisk kosmisk fabrik, hvor brintatomer smelter sammen til helium under ekstreme temperaturer. Når stjernen løber tør for brintbrændstof, begynder den at fusionere tungere og tungere grundstoffer. William A. Fowler kortlagde disse kernereaktioner og beviste, at alt fra det ilt, vi indånder, til det calcium, vi har i knoglerne, oprindeligt er blevet smedet dybt inde i hjertet af en stjerne.

I sin forskning brugte Subrahmanyan Chandrasek kompleks matematik og relativitetsteori som sit værktøj. Han opdagede, at stjerner over en helt bestemt vægtgrænse – i dag kendt som Chandrasekhar-grænsen (svarende til cirka 1,4 gange vores egen sols masse) – umuligt kan undslippe tyngdekraften, når deres indre brændstof slipper op. De kollapser under deres egen enorme vægt og ender deres liv i voldsomme supernova-eksplosioner, hvorefter resterne presses sammen til ultrakompakte neutronstjerner eller altopslugende sorte huller.

Når podcasten Astropod og astrofysiker Christina Toldbod retter blikket mod stjernebillederne, er det netop disse dramatiske processer, de kigger på. Hvor astrologien ser skæbner og stjernetegn, afslører astrofysikken, at de himmellegemer, vi navigerer efter, i virkeligheden er døende atomreaktorer. Det er præcis de kosmiske livscyklusser og supernovaer, som Fowler og Chandrasekhar identificerede, der er skyld i, at stjernestøvet i sin tid blev spredt i Mælkevejen, så Jorden – og mennesket – overhovedet kunne opstå.

Chandrasekhar og Fowlers gennembrud rækker dog langt ud over abstrakte matematiske formler om himmelrummet. Den har givet os en fundamental forståelse af universets livscyklus og vores egen biologiske oprindelse – og afsløret, at vi i bund og grund er gjort af stjerneskrald fra astrofysiske ulykker.

Læs mere:

  • Vi er alle lavet af stjernestøv: Hvordan opstod de kemiske byggeklodser, der udgør dig, mig og resten af Jorden? Niels Bohr Institutet har samlet et stort, pædagogisk vidensunivers, der tager dig med på rejsen fra Big Bang til de voldsomme stjerneeksplosioner, som smedede grundstofferne. Link: Niels Bohr Institutet – Viden om Rummet og Stjernerne

  • Tyngdekraftens monstre – Når stjerner dør: Hvad skal der til for, at en stjerne kollapser under sin egen vægt og forvandles til et sort hul? Videnskab.dk har dedikeret en hel sektion til at forklare de ekstreme fysiske kræfter, Chandrasekhar-grænsen, og hvorfor universets giganter altid lever på lånt tid. Link: Videnskab.dk – Alt om Rummet og Sorte Huller

  • Få det hele med fra den officielle kilde: Vil du nørde den helt tunge fysik bag opdagelsen? Dyk ned i Nobelkomiteens oprindelige, videnskabelige begrundelse for tildelingen af prisen til Subrahmanyan Chandrasekhar og William A. Fowler i 1983. Link: Nobelprize.org – The Nobel Prize in Physics 1983

Forskningen bag
Nobelprisen i Fysik, 1983: Stjernernes udvikling og død. Subrahmanyan Chandrasekhar og William A. Fowler.
I 1983 løste forskerne Subrahmanyan Chandrasekhar og William A. Fowler et af astrofysikkens helt store mysterier: Hvordan fødes, udvikler og dør stjernerne, og hvor kommer universets tunge grundstoffer fra?

Hvorfor lyser stjerner? Og hvorfor brænder nogle stille ud, mens andre kollapser i altødelæggende katastrofer. Hemmeligheden ligger i ekstreme fusionsprocesser og en evig, intens kamp mod tyngdekraften.

I en stjernes indre finder vi universets kraftigste fusionsreaktor, en gigantisk kosmisk fabrik, hvor brintatomer smelter sammen til helium under ekstreme temperaturer. Når stjernen løber tør for brintbrændstof, begynder den at fusionere tungere og tungere grundstoffer. William A. Fowler kortlagde disse kernereaktioner og beviste, at alt fra det ilt, vi indånder, til det calcium, vi har i knoglerne, oprindeligt er blevet smedet dybt inde i hjertet af en stjerne.

I sin forskning brugte Subrahmanyan Chandrasek kompleks matematik og relativitetsteori som sit værktøj. Han opdagede, at stjerner over en helt bestemt vægtgrænse – i dag kendt som Chandrasekhar-grænsen (svarende til cirka 1,4 gange vores egen sols masse) – umuligt kan undslippe tyngdekraften, når deres indre brændstof slipper op. De kollapser under deres egen enorme vægt og ender deres liv i voldsomme supernova-eksplosioner, hvorefter resterne presses sammen til ultrakompakte neutronstjerner eller altopslugende sorte huller.

Når podcasten Astropod og astrofysiker Christina Toldbod retter blikket mod stjernebillederne, er det netop disse dramatiske processer, de kigger på. Hvor astrologien ser skæbner og stjernetegn, afslører astrofysikken, at de himmellegemer, vi navigerer efter, i virkeligheden er døende atomreaktorer. Det er præcis de kosmiske livscyklusser og supernovaer, som Fowler og Chandrasekhar identificerede, der er skyld i, at stjernestøvet i sin tid blev spredt i Mælkevejen, så Jorden – og mennesket – overhovedet kunne opstå.

Chandrasekhar og Fowlers gennembrud rækker dog langt ud over abstrakte matematiske formler om himmelrummet. Den har givet os en fundamental forståelse af universets livscyklus og vores egen biologiske oprindelse – og afsløret, at vi i bund og grund er gjort af stjerneskrald fra astrofysiske ulykker.

Læs mere:

  • Vi er alle lavet af stjernestøv: Hvordan opstod de kemiske byggeklodser, der udgør dig, mig og resten af Jorden? Niels Bohr Institutet har samlet et stort, pædagogisk vidensunivers, der tager dig med på rejsen fra Big Bang til de voldsomme stjerneeksplosioner, som smedede grundstofferne. Link: Niels Bohr Institutet – Viden om Rummet og Stjernerne

  • Tyngdekraftens monstre – Når stjerner dør: Hvad skal der til for, at en stjerne kollapser under sin egen vægt og forvandles til et sort hul? Videnskab.dk har dedikeret en hel sektion til at forklare de ekstreme fysiske kræfter, Chandrasekhar-grænsen, og hvorfor universets giganter altid lever på lånt tid. Link: Videnskab.dk – Alt om Rummet og Sorte Huller

  • Få det hele med fra den officielle kilde: Vil du nørde den helt tunge fysik bag opdagelsen? Dyk ned i Nobelkomiteens oprindelige, videnskabelige begrundelse for tildelingen af prisen til Subrahmanyan Chandrasekhar og William A. Fowler i 1983. Link: Nobelprize.org – The Nobel Prize in Physics 1983

Så mange har set med indtil nu:
000.000
0 60.000 120.000 180.000 240.000
0 120.000 240.000