Chili Klaus – 12 Vilde Opdagelser

Se Chili Klaus svede sig igennem en Nobelpris

Hvad sker der, når Danmarks chilielsker nr 1, Claus Pilgaard og en universitetsprofessor forsøger at føre en seriøs videnskabelig samtale, mens de sætter tænderne i en chili fra øverste hylde? Vi har sat Chili Klaus i stævne med professor Lars Arendt-Nielsen for at teste grænserne for menneskelig smerte. Sammen dykker de ned i den Nobelprisvindende forskning, der beviser, at smerten fra en chili dybest set er et gigantisk kemisk fupnummer, som narrer dit nervesystem.

Se hele indslaget her.

Med over 500.000 følgere på sociale medier og hundredvis af millioner visninger har Claus Pilgaard gjort kærligheden til ekstreme chilier landskendt

Professor Lars Arendt-Nielsen har modigt indvilget i at forklare – og på egen krop mærke – chiliens potente virkning på kroppens smertereceptorer.

Stærkt makkkerpar bider smerten i sig

De fleste kender ham under aliaset Chili Klaus – manden, der gennem mere end et årti har fået både kendte og ukendte danskere til at svede, græde og hikke for åben skærm. Men Claus Pilgaard er meget mere end en mand med en forkærlighed for smertefulde grøntsager.

Han har arbejdet som musiker og entertainer, og har en fortid som både tv-vært og komiker. Det er netop denne baggrund i showbusiness, der har gjort ham til en mester i at skabe det perfekte akavede og underholdende rum, når han inviterer gæster ind til sine berygtede chilismagninger.

Når man skal forklare videnskaben bag kroppens reaktion på smerte, findes der næppe en mere oplagt gæst i studiet end professor Lars Arendt-Nielsen. Som forsker ved Center for Neuroplasticity and Pain (CNAP) på Aalborg Universitet og tidligere præsident for den internationale smerteorganisation IASP, er han en absolut sværvægter inden for global smerteforskning.

Lars har dedikeret sin karriere til at kortlægge, hvordan vores nervesystem opfatter ubehag. I den forbindelse har han i årevis brugt netop capsaicin – det aktive og brændende stof i chili – til at teste smertetærskler hos frivillige forsøgspersoner i sit laboratorium. Han er derfor den ideelle faglige makker til at folde Nobelprisen i fysiologi/medicin (2021) ud. Og i modsætning til de fleste andre, der sætter sig i den varme stol, ved han helt præcis, hvad der rent fysiologisk rammer ham, når chilien bider fra sig.

“Jeg ved jo en del om det stærke stof i chili, capsaicin. Men Lars kunne sagtens lære mig mere. Hans viden er fra øverste hylde!”

- Chili Klaus

Forskningen bag

Nobelprisen i Fysiologi / Medicin (2021): Den falske brandalarm i din mund

I 2021 løste forskerne David Julius og Ardem Patapoutian et af biologiens helt store mysterier: Hvordan omsætter vores krop temperatur og berøring til elektriske nervesignaler?

I 2021 vandt David Julius og Ardem Patapoutian Nobelprisen i fysiologi eller medicin for at løse et af biologiens store mysterier: Hvordan omsætter kroppen temperatur og fysisk tryk til elektriske nervesignaler?

Deres opdagelse forklarer, hvorfor en stærk chili føles brændende varm i munden – selv når den kommer direkte fra stuetemperatur. Hemmeligheden ligger i chiliens aktive stof, capsaicin, og i vores nervesystem.

Zoomer vi ind på nervecellerne i huden og munden, finder vi mikroskopiske sensorer, de såkaldte receptorer. En af de vigtigste hedder TRPV1. Den fungerer som kroppens indbyggede brandalarm og aktiveres typisk, når temperaturen overstiger 43 °C og bliver potentielt skadelig. Når alarmen går, affyrer cellen et signal om varme og smerte til hjernen, så vi prompte reagerer ved at spytte ud eller trække os væk.

I sin forskning brugte David Julius netop capsaicin som værktøj. Han opdagede, at stoffet fungerer som en kemisk nøgle, der passer perfekt i TRPV1-receptorens lås. Capsaicinen tvinger slet og ret alarmen i gang og narrer nervesystemet til at tro, at der er varme til stede.

Når Chili Klaus og gæster sætter tænderne i en potent chili, binder capsaicinen sig øjeblikkeligt til TRPV1-receptorerne på tungen. Receptoren aktiveres, og hjernen modtager et voldsomt signal om smerte og ekstrem varme, selvom temperaturen i munden er helt uændret. Det er præcis den receptor, David Julius identificerede, som er skyld i den flammende mundfuld.

Julius og Patapoutians gennembrud rækker dog langt ud over chili. Den har givet os en fundamental forståelse af, hvordan kroppen sanser varme, kulde og berøring – og afsløret, hvordan ren kemi kan “hacke” vores nervesystem.

Læs mere om kroppens usynlige brandalarm:

→ Nobelkomiteens officielle (og meget pædagogiske) forklaring tager dig med på rejsen fra de første nysgerrige forsøg med chilipebre til den banebrydende kortlægning af de skjulte sensorer i vores nervesystem.

→ Videnskab.dk har skrevet en lettilgængelig artikel om det fysiologiske hacker-angreb, capsaicin-molekylet udsætter os for. Dyk ned i forskernes egen forklaring på, hvorfor vi sveder, gisper og lider, når vi spiser stærk mad.

→ Få det hele med. Her er studiet, som blev udgivet i det prestigefyldte Nature i 1997: “The capsaicin receptor: a heat-activated ion channel in the pain pathway“.

Forskningen bag

Nobelprisen i Fysiologi / Medicin (2021): Den falske brandalarm i din mund

I 2021 løste forskerne David Julius og Ardem Patapoutian et af biologiens helt store mysterier: Hvordan omsætter vores krop temperatur og berøring til elektriske nervesignaler?

Læs mere om kroppens usynlige brandalarm:

→ Få det hele med. Her er studiet, som blev udgivet i det prestigefyldte Nature i 1997: “The capsaicin receptor: a heat-activated ion channel in the pain pathway“.

Så mange har interageret indtil nu: