ComKean – roblox youtuberen – 12 Vilde Opdagelser

Vilde naturkræfter er på spil i Roblox universet

Kan man tage historiens mest komplekse videnskabelige gennembrud og oversætte dem direkte til et computerspil? Vi har sat Danmarks største gaming-YouTuber, Charly “ComKean” Steensen, på en opgave: At bygge tre Nobelprisvindende opdagelser ind i spilmotoren Roblox. Til at sikre, at naturlovene overholdes i de digitale verdener, har vi allieret os med et hold af skarpe danske forskere. Sammen tester de, om tung astrofysik og farlig radioaktivitet kan formidles, så det kan mærkes helt ud i controlleren.

Gaming-fænomenet bygger nye verdener Med hundredvis af millioner visninger og en enorm følgerskare på YouTube har Charly Steensen gjort gaming af særligt spiluniverset Roblox landskendt blandt børn og unge. Men Charly er meget mere end en mand med en controller. Han har en unik forståelse for de digitale verdener og har en fortid som en af de absolutte pionerer inden for dansk underholdning på YouTube. Det er netop denne evne til at fange og fastholde opmærksomheden hos en ung målgruppe, der gør ham til den perfekte arkitekt, når hardcore videnskab skal have nye, visuelle klæder.

Fagligheden sikret af eksperter Når man skal forklare de ekstreme kræfter i et sort hul eller usynlig ioniserende stråling i et spil, kræver det, at videnskaben er skudsikker. I stedet for at have én forsker med i spillet, har ComKean fået hjælp fra flere forskellige danske forskere bag kulisserne. De har fungeret som videnskabelige “game masters” og kvalitetstjekket fysikken ned til mindste detalje. Det er dem, der har sikret, at ComKeans avatar bliver spaghettificeret, bestrålet og udsat for atmosfærisk tryk fuldstændig i tråd med virkelighedens – og Nobelprisernes – strenge forskrifter.

“”

Forskningen bag

Nobelpriserne i Fysik & Kemi (1903, 1911, 2019, 2020): Naturkræfternes ekstremer

I dette eksperiment tager vi livtag med nogle af fysikkens helt store mysterier og undersøger de vildeste og mest ubarmhjertige kræfter i universet. Vi dykker ned i den rene videnskab bag tre fantastiske Nobelpriser:

Sorte huller (2020): I 2020 gik prisen bl.a. til forskerne Andrea Ghez og Reinhard Genzel for at finde et supermassivt sort hul i midten af vores egen Mælkevej, samt til Roger Penrose for at bevise fænomenet matematisk. Men hvad er et sort hul egentlig? På trods af navnet er det ikke et “hul”, men derimod et sted i universet, hvor en enorm mængde masse er kollapset og presset sammen på ufattelig lidt plads. Det skaber en tyngdekraft, der er så ekstrem, at den bøjer og flår i selve rumtiden. Hvis man kommer for tæt på, vil tyngdekraften aftage så voldsomt over kort afstand, at trækket i ens fødder er massivt stærkere end trækket i hovedet. Man vil blive strakt ud som en lang elastik i en brutal proces, fysikere bogstaveligt talt kalder for ‘spaghettificering’. Til sidst krydser man den såkaldte begivenhedshorisont – punktet, hvor tyngdekraften er så stærk, at intet, ikke engang lyset, nogensinde kan undslippe.
Radioaktivitet (1903 & 1911): Marie Curie revolutionerede vores forståelse af verden, da hun opdagede radioaktiviteten og grundstofferne polonium og radium. Hun indså, at visse grundstoffer har ustabile atomer, der udsender overskydende energi for at finde ro. Denne usynlige, ioniserende stråling fungerer i praksis som mikroskopiske “projektiler”, der gennembryder organisk væv og fysisk smadrer cellernes byggesten. Strålingen bryder de kemiske bindinger og ødelægger menneskets DNA.
Exoplaneter (2019): I 1995 opdagede Michel Mayor og Didier Queloz den første planet uden for vores solsystem i kredsløb om en sol-lignende stjerne – en exoplanet kaldet 51 Pegasi b. Det udløste Nobelprisen i 2019. Opdagelsen vendte op og ned på astronomernes verdensbillede, for planeten var en såkaldt “Hot Jupiter”: En enorm gasgigant i tæt kredsløb om sin stjerne, der fuldstændig mangler en fast overflade. På en sådan fremmed klode er fysikkens betingelser ubarmhjertige: Man vil falde uendeligt ned gennem gasserne, mens man udsættes for 1000 graders varme, supersoniske storme og et ufatteligt atmosfærisk tryk, der nådesløst knuser alt.

Læs mere:

Fysikkens monstre: Vil du forstå, hvordan sorte huller suger alt lys til sig, og hvordan tyngdekraften bøjer selve rumtiden? Læs Nobelkomiteens officielle (og utrolig spændende) populærvidenskabelige forklaring: Black holes and the Milky Way’s darkest secret om jagten på monstrene i universets mørkeste hjerter.

Strålingens usynlige fare: Hvordan kan usynlige partikler egentlig smadre kroppens celler og ændre vores DNA? Videnskab.dk har skrevet en fremragende og lettilgængelig artikel, der skærer helt ind til benet og forklarer, hvad ioniserende og radioaktiv stråling rent faktisk er.

Da vi fandt fremmede verdener: Vil du vide mere om exoplaneter, og hvordan forskerne egentlig bærer sig ad med at finde usynlige planeter milliarder af kilometer væk? Læs Videnskab.dk’s spændende dækning af Nobelprisen og opdagelsen af den allerførste exoplanet.

Forskningen bag

Nobelpriserne i Fysik & Kemi (1903, 1911, 2019, 2020): Naturkræfternes ekstremer

Sorte huller (2020): I 2020 gik prisen bl.a. til forskerne Andrea Ghez og Reinhard Genzel for at finde et supermassivt sort hul i midten af vores egen Mælkevej, samt til Roger Penrose for at bevise fænomenet matematisk. Men hvad er et sort hul egentlig? På trods af navnet er det ikke et “hul”, men derimod et sted i universet, hvor en enorm mængde masse er kollapset og presset sammen på ufattelig lidt plads. Det skaber en tyngdekraft, der er så ekstrem, at den bøjer og flår i selve rumtiden. Hvis man kommer for tæt på, vil tyngdekraften aftage så voldsomt over kort afstand, at trækket i ens fødder er massivt stærkere end trækket i hovedet. Man vil blive strakt ud som en lang elastik i en brutal proces, fysikere bogstaveligt talt kalder for ‘spaghettificering’. Til sidst krydser man den såkaldte begivenhedshorisont – punktet, hvor tyngdekraften er så stærk, at intet, ikke engang lyset, nogensinde kan undslippe.
Radioaktivitet (1903 & 1911): Marie Curie revolutionerede vores forståelse af verden, da hun opdagede radioaktiviteten og grundstofferne polonium og radium. Hun indså, at visse grundstoffer har ustabile atomer, der udsender overskydende energi for at finde ro. Denne usynlige, ioniserende stråling fungerer i praksis som mikroskopiske “projektiler”, der gennembryder organisk væv og fysisk smadrer cellernes byggesten. Strålingen bryder de kemiske bindinger og ødelægger menneskets DNA.
Exoplaneter (2019): I 1995 opdagede Michel Mayor og Didier Queloz den første planet uden for vores solsystem i kredsløb om en sol-lignende stjerne – en exoplanet kaldet 51 Pegasi b. Det udløste Nobelprisen i 2019. Opdagelsen vendte op og ned på astronomernes verdensbillede, for planeten var en såkaldt “Hot Jupiter”: En enorm gasgigant i tæt kredsløb om sin stjerne, der fuldstændig mangler en fast overflade. På en sådan fremmed klode er fysikkens betingelser ubarmhjertige: Man vil falde uendeligt ned gennem gasserne, mens man udsættes for 1000 graders varme, supersoniske storme og et ufatteligt atmosfærisk tryk, der nådesløst knuser alt.

Læs mere:

Så mange har interageret indtil nu: