• Sorte huller (2020): I 2020 gik prisen bl.a. til forskerne Andrea Ghez og Reinhard Genzel for at finde et supermassivt sort hul i midten af vores egen Mælkevej, samt til Roger Penrose for at bevise fænomenet matematisk. Men hvad er et sort hul egentlig? På trods af navnet er det ikke et “hul”, men derimod et sted i universet, hvor en enorm mængde masse er kollapset og presset sammen på ufattelig lidt plads. Det skaber en tyngdekraft, der er så ekstrem, at den bøjer og flår i selve rumtiden. Hvis man kommer for tæt på, vil tyngdekraften aftage så voldsomt over kort afstand, at trækket i ens fødder er massivt stærkere end trækket i hovedet. Man vil blive strakt ud som en lang elastik i en brutal proces, fysikere bogstaveligt talt kalder for ‘spaghettificering’. Til sidst krydser man den såkaldte begivenhedshorisont – punktet, hvor tyngdekraften er så stærk, at intet, ikke engang lyset, nogensinde kan undslippe.

• Radioaktivitet (1903 & 1911): Marie Curie revolutionerede vores forståelse af verden, da hun opdagede radioaktiviteten og grundstofferne polonium og radium. Hun indså, at visse grundstoffer har ustabile atomer, der udsender overskydende energi for at finde ro. Denne usynlige, ioniserende stråling fungerer i praksis som mikroskopiske “projektiler”, der gennembryder organisk væv og fysisk smadrer cellernes byggesten. Strålingen bryder de kemiske bindinger og ødelægger menneskets DNA.

• Exoplaneter (2019): I 1995 opdagede Michel Mayor og Didier Queloz den første planet uden for vores solsystem i kredsløb om en sol-lignende stjerne – en exoplanet kaldet 51 Pegasi b. Det udløste Nobelprisen i 2019. Opdagelsen vendte op og ned på astronomernes verdensbillede, for planeten var en såkaldt “Hot Jupiter”: En enorm gasgigant i tæt kredsløb om sin stjerne, der fuldstændig mangler en fast overflade. På en sådan fremmed klode er fysikkens betingelser ubarmhjertige: Man vil falde uendeligt ned gennem gasserne, mens man udsættes for 1000 graders varme, supersoniske storme og et ufatteligt atmosfærisk tryk, der nådesløst knuser alt.

Læs mere – mest for børn:

Fysikkens monstre:
Forestil dig en støvsuger så kraftig, at den kan sluge lys – ikke bare papir og støv, men selve lyset. Det er faktisk det, et sort hul er: et sted i rummet, hvor tyngdekraften er så vanvittig stærk, at intet kan slippe ud igen, ikke engang lyset. Det betyder også, at vi aldrig kan se et sort hul direkte – vi kan kun se, hvordan det bøjer og forvrider alt omkring sig, lidt som en usynlig kæmpe, der bøjer selve rummet med sine hænder. Se Lasse Winther fra “Lidt Klogere” forklare, hvordan forskerne overhovedet ved, at sorte huller findes, selvom man ikke kan se dem.

Strålingens usynlige fare:
Vidste du, at der hele tiden flyver usynlige “kugler” gennem din krop – uden at du kan mærke det? Det kaldes stråling, og selvom det lyder farligt, er det faktisk overalt omkring os: i bananer, i jorden og endda i din egen krop. Men nogle gange kan strålingen være så kraftig, at den ridser i vores DNA – opskriften inde i alle vores celler. Det var netop det, Marie Curie fandt ud af for over 100 år siden, og hendes opdagelse gav hende ikke bare én, men to Nobelpriser. Naturfaget.dk har en super letforståelig forklaring, hvor radioaktivitet bliver sammenlignet med usynlige bomber gemt i din hånd.

Da vi fandt fremmede verdener:
Forestil dig, at du skal finde en myre, der kravler forbi en lyskilde på den anden side af jordkloden – uden at kunne se myren selv. Sådan cirka er det, når forskere leder efter exoplaneter: planeter, der kredser om andre stjerner end vores egen sol, milliarder af kilometer væk. Den første blev fundet i 1995 af Michel Mayor og Didier Queloz, som senere fik Nobelprisen for det. I dag kender vi flere tusind. Vild Med Rummet forklarer helt enkelt, hvad exoplaneter er, og hvordan man finder dem – bl.a. ved at kigge på, hvordan planeten får sin stjerne til at “vippe” en lille smule.